Udbringning af blomster i Danmark

En blomst udfolder ikke kun sine blade, den udfolder sig og bliver til den tanke, der ligger bag. Det kan være i form af den nye kærlighed eller den gamle kærlighed, et stort tak for hjælpen eller samarbejdet, en smuk tanke til en, der har mistet eller en særlig lykønskning. Imens du læser, har du måske også en i tankerne, som fortjener en buket blomster eller måske trænger du selv til at blive forkælet med nogle farver i det grå vintervejr.

Der er mange grunde til at give blomster, men mest sigende er det nok, at der stort set altid er en grund til at give dem både i hverdagen og på grund af større begivenheder i livet. En ting er i hvert fald sikkert, det er altid fantastisk at modtage noget så smukt og rent som blomster fra naturens egen have. Naturen er generelt et oplagt sted for inspiration og fordybelse, og blomsten er ikke desto mindre særligt fascinerende. Netop fordi de findes i alle slags farver og former og indeholder små kringel-krogede strukturer og landskaber i blomsterkroners uendelige formationer. Derfor har jeg en dyb fascination af blomster, og når jeg modtager en buket, holder jeg af kigge på de forskellige blomster i buketten på nært hold. Hvordan udfolder farverne sig? Er der mønstre på bladene? Er der nogle systemer i strukturen? Det er måske lidt nørdet, men næste gang du får en buket blomster, så prøv at kigge helt tæt på dem og se det univers, de rummer…

Blomsternes personlige betydning

Blomster kan være lige så abstrakte som livet selv, og der findes forskellige blomster, der kan afspejle ens følelser. Følelsen af kærlighed er rød, og der er altid noget helt unikt ved at få en stor buket røde roser. Men for nu at tage kærligheden som eksempel, kan den også associeres med sommerens smukke marker med kornblomster. Blomsterne og kornet svajer let i vinden, solen skinner og forelskelsens lethed summer i luften. Den kærlighed kan måske findes i de sarte, fine og varme orange og gullige farver i en blomsterbuket. Eller kærligheden kan forbindes med hygge med ild i pejsen og chokolade og et hvidt vinterlandskab udenfor. Derfor er de hvide roser måske mest rammende, fordi de lyser op indenfor i en fortættet hyggelig stue og bliver et tegn på kærligheden. Det handler i bund og grund om, hvem du er og hvilken personlighed og historie, du har, og dermed hvad du har lyst til at bringe ind i dit hjem eller i andres hjem. Det er en god idé at tænke efter og give sig lidt tid til at finde det rigtige. eBlomster forsøger at afspejle alle disse sider af personlige historier i blomstersortimentet som rummer de klassiske røde og hvide roser, sprudlende buketter i varme farver og enkle og elegante blomstersamlinger. Og så er det rart ikke at skulle bruge ekstra penge på levering, når man kan bruge dem på den person, man har i tankerne. Eller hvis man nu skal forkæle sig selv og sit hjem i denne mørke tid, så er det bestemt også rart at have lidt større råderum til at bringe nogle farver ind i sit hjem.

”Gem en lille blomst til det bliver gråvejr”

Gustav Winckler synger, ”Gem et lille smil til det bliver gråvejr”, men det kunne også hedde ”Gem en lille blomst til det bliver gråvejr”, for der er noget, der tyder på, at smilet kommer helt af sig selv, når du har fået blomster ind i dit hjem…. Vi har nemlig brug for natur og farver! Asfalten er grå, markerne er grå og byen er grå om vinteren… Så der er i den grad brug for farverig natur i ens hverdag! Det er ikke nemt at komme ud af sengen for tiden for at stå op og kigge ud af vinduet og møde en grå himmel. Og dernæst gå ud af døren og bevæge sig hen mod sit arbejde og finde ud af, at alting udenfor er gråt i gråt. Og her kan det altså være rart at byde blomsterne indenfor eller give dem til en, der glæder sig til foråret. For det hjælper faktisk på humøret at have blomster stående. Undersøgelser viser nemlig, at du bliver gladere af at have blomster i dit hjem. Så hvis du går og føler dig nedtrykt her i vintertiden, så er der mulighed for at få løftet humøret op i et lysere og gladere stadie. En undersøgelse ved The State University of New Jersey viser netop, at folk, der har blomster i deres hjem er gladere og har mindre tendens til blive være nervøse, triste og sortsynet. Hvis ikke man er sortsynet i denne tid, så er man i hvert fald grå-synet, og så kan det være rart at få justeret farvesynet en smule.

Lige meget hvor du sidder henne i Danmark, så tror jeg, du kender den klassiske grå himmel, og derfor er det også rart, at eblomster udbringer til hele landet. Alle danskere kender det danske vejrs luner, og jeg tør godt sige, at vintermånederne er berygtede for deres grå nuancer. Sådan er det, når solen rejser sydpå og tager nogle af farverne med sig. Derfor er det godt, at der er håb i blomsternes farverige skønhed.

Hvis man bliver gladere af at have blomster i sit hjem, så må blomsterbinderne have det rigtig godt! Det må være fantastisk at stå op hver dag og så tage ud på grønt marked og købe alle de farverige blomster, tage dem med til binderiet og så sammensætte smukke buketter til nogen, der bliver glade for dem.

Når farverne bliver budt indenfor…

Hvis du har bestilt blomster hos eBlomster er det hyggeligt, at de kommer pakket ind i en æske, så man kan pakke dem ud som en gave. Når jeg modtager blomster, finder jeg altid en vase frem, der passer til. Jeg holder meget af glasvaser i forskellige farver, og hvis jeg har fået en buket blomster i orange-nuancer, så stiller jeg dem ofte i en grønlig vase, fordi de to farver står i kontrast til hinanden. Så er det som om blomsternes orange farver lyser ekstra meget op i rummet. Det betyder selvfølgelig også noget, hvor man stiller dem henne. Jeg stiller dem oftest på spisebordet, for så får jeg mest glæde ud af dem, da jeg spiser morgenmad og aftensmad der. Indimellem sidder jeg også og arbejder der, og så er det rart at have noget smukt at kigge på, når jeg trænger til en tænkepause. Men det kan netop også være hyggeligt at stille dem inde i soveværelset, så det bliver det første, man ser, når man vågner… og ikke det grå vejr. Hvis du hører vejrudsigten i løbet af dagen og den siger regn og slud, så kan du heldigvis bestille en farverig buket hos eBlomster til levering hurtigt efter.

Eller måske går din kæreste og hænger lidt med hovedet, eller en anden fra din familie. Det kan være en god ven eller en kollega, der trænger til lidt opmuntring, og så ved du nu, hvad der kan hjælpe på det. Det kan også være, at der nærmer sig en speciel dag, som skal fyldes med naturens smukkeste farver for at hjælpe med at udfolde de tanker og følelser, der ligger bag.