Vi søger ligenu en medarbejder til vores online blomsterbutik

Elsker du blomster, har du “grønne fingre”, og vil du gerne være en del af en ung virksomhed, hvor tingene går hurtigt og hvor ambitionerne er store?

Eblomster ApS (www.eblomster.dk) er en nystartet dansk virksomhed, som leverer blomster til hele Danmark på en helt ny måde. Vores næste medarbejder bliver meget vigtig for os. Din baggrund, og hvad du har lavet før, er ikke så vigtigt – det er derimod afgørende, at vi finder en person, som kan sige ja til følgende:

Jobbet:
Du elsker at arbejde med blomster, og har måske erfaring med det.
Du er fingernem og dygtig til at sørge for, at ting præsenterer sig godt
Du kan lide at have travlt og arbejde med forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag
Du er ikke bange for at lære nye IT systemer at kende
Du vil gerne have indflydelse på din egen arbejdsdag
Du har gode idéer til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre
Du er pligtopfyldende
Du vil gerne have ansvar for andre medarbejdere på sigt
Og – hvis tingene går godt – vil du gerne have en god bonus

Hvis du kan sige ja til ovenstående, vil vi meget gerne tale med dig.

Du vil efter en grundig oplæring få det daglige ansvar for, at vores blomster kommer rigtigt ud til vores kunder – og du bliver således en meget vigtig del af vores virksomhed.

Vi søger en medarbejder, som er interesseret i at starte på deltid, men som indenfor få måneder vil have mulighed for at arbejde sig op på fuld tid. Du starter med en kort oplæringsperiode, og går herefter igang med jobbet.

Lokation og arbejdstid:
Arbejdssted vil være i Taastrup. I starten vil jobbet være i dagstimerne. Når vi går over til fuld tid, vil timerne ligge indenfor alm. arbejdstid.

Lønnen:
Lønnen vil være en god timeløn, men med mulighed for at få bonus, hvis vi lever op til de mål, vi har sat os.

Ansøgning og frist: Send et CV og en kort ansøgning (max ½ A4 side) om hvorfor du gerne vil have jobbet til ma@eblomster.dk snarest muligt – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, så send en email til Mads Andersen ma@eblomster.dk