Begravelse og blomster

lilla tulipan blomst

En af de sværeste ting i livet er at miste en person man holder af. Det er en oplevelse som for næsten alle mennesker er forbundet med smerte, savn og en følelse af at være fortabt. Disse tilstande bruser rundt i en, men samtidig er man nødt til at være praktisk. Praktisk fordi der er en masse ting der skal tages stilling til. Ikke kun den sidste afsked og hvilken blomster kirken skal pyntes med og som skal lægges på kisten, men også økonomi, bedemand, testamente og rigtig mange andre opgaver som kræver en beslutning. De nærmeste samler sig om de pårørende med en enorm hjælpsomhed. Det er for mange en stor lettelse, det at nogle kan hjælpe med en opgave, giver en lidt nærhed er for mange rigtig dejligt i denne svære tid. Ofte er det også en periode med rigtig mange smukke blomsterbuketter. Ofte givet til de pårørende af betænksomme familiemedlemmer, venner eller gode kollegaer. Det er små farvende lyspunkter i en svær og stresset tid.

Jeg har selv prøvet at miste en af mine nærmeste. Vi havde 4 dage til at få alt det praktiske på plads i forhold til selve begravelsen. En begravelse giver alle pårørende det gælder både familie og venner mulighed for, at tage afsked og sige et sidste farvel til den afdøde. Det er en dag forbundet med rigtig mange følelser, men for mig også en overraskende ”god” dag, fordi den er fyldt med kærlighed. Samtidig er det en form for kulmination på de sidste dages beslutninger. Beslutninger som enkeltvis ikke gav mening og for mig gav en følelse af frustration og ligegyldighed. For de fleste ting virker ligegyldige når man savner og græder for den som ikke længere er her.

Vi vidste ikke hvad min far ønskede i forhold til en eventuel begravelse, vi havde aldrig talt om det. Det var derfor uvirkeligt at sidde og tale om hvad han mon ønskede omkring kiste, pynt, musik, sange og kirke. Vi følte at vi gættede os igennem beslutningerne. Men processen som indimellem virkede ligegyldig, gjorde vi talte rigtig meget om ham. Jeg husker særligt to ting klart for vores diskussioner om ”hvad mon far havde valgt” hvis han kunne. Det var blomster og placering på kirkegården.

Min far har altid godt kunne lide farver, men præferencerne skiftede indimellem. Det kunne både være på grund af hans humør, årstiden eller moden på herre t-shirts. Derfor talte vi meget og længe om noget så banalt som hvilken farver far godt kunne lide. Set udefra virker det som en lille ting, men for os betød det bare at vi fik talt en masse om ham. Vi blev enige om at han skulle have farvestrålende kirkepynt. Vi valgte en stor og fyldig dekoration med en masse forskellige farver, men lavede udelukkende med grønt og tulipaner. Tulipaner havde han altid godt kunne lide og pryde ofte hjemmet. Der var mange sarte lilla tulipaner i dekorationen. Jeg ved faktisk ikke om min fars præference for lilla havde eksisteret i mange år. Men jeg husker igennem de sidste år, at han flere gange ønskede sig lilla bluser og skjorte fordi han var god i lilla. En lille ting som gjorde at der for os var et meget personligt aftryk på dekorationen.

Men roser havde også altid været en af min fars yndlingsblomster. Særligt røde roser var en favorit. Han levede ofte op til ”klicheerne” som ægtemand, når han kom hjem med roser til min mor når hun havde fødselsdag, de havde bryllupsdag eller fordi han skulle kompensere for noget i en travl hverdag Derfor valgte vi at få lavet en rigtig smuk stående dekoration med en masse røde roser, sat sammen med lidt grønt – primært eucalyptusblade. Den stod på gravstedet hvor resten af blomsterne kom hen efter selve bisættelsen.

Valget af begravelsesplads satte tankerne mindst ligeså meget i gang som blomsterne gjorde det. Min far elskede sol og varme, derfor var det vigtigt at den havde sol på sig det meste af dagen. vi fandt en rigtig god plads med solen bagende lige på, som gav en dejlig varme og sol, særligt i sommerhalvåret. Der voksede små buske med eucalyptus omkring stedet hvilket var med til at give duft og liv i sæsonen.

Selve dagen var fantastisk smuk. Kirken var fyldt med en masse mennesker. Hele familien var der, samt hele vores fælles vennekreds. Men også en masse mennesker som kendte min far, men som vi aldrig havde mødt deltog. Det var overvældende at se så mange mennesker. Præsten holdt en rørende men også meget rammende tale hvor mange af de sidste dages snak omkring min far blev gengivet. Snak som i øjeblikket måske virkede lidt svært gav pludselig mening og fyldte en med kærlighed samtidig med det store savn.

Med alle de mennesker der mødte op i kirken fulgte en også en masse smukke blomster. Der var kranse, buketter og afskårne blomster. Det var fantastisk smukt at se hvordan de lå igennem hele kirken og omkring kisten. Der var ikke plads til alle blomsterne, så nogle lå i våbenhuset og kunne følge ham hele veje udenfor. Da de efterfølgende blev lagt ved gravpladsen var det som et rent hav af friske blomster. Blomster i alle sorter, farver og nuancer. Det gjorde en kold fredag i februar til en varm dag fyldt med kærlighed.

I dag er savnet af min far der selvfølgelig stadigvæk. Men selve begravelsen står klart i min erindring. Jeg kan ikke huske hvad præsten sagde eller hvem jeg talte med, det står alt sammen meget tåget. Men minderne om en meget smuk dag fyldt med kærlighed og liv står helt klart. Selvom vi aldrig fik talt med ham om hans ønsker for hans afsked, så synes jeg virkelig at dagens forløb helt i hans ånd. Det har vi sagt til hinanden mange gange siden. Det gælder både det praktiske om valg af præst, sted, pynt og musik. Men også den særlige stemning der var på dagen. Det var det sidste jeg ønskede, men når det var så kunne jeg ikke forestille mig en bedre afsked og sidste hilsen fra alle omkring ham.

Blomsterhavet er stadig det der står klarest i mine minder. Indimellem kigger jeg på det billede jeg tog den dag, da alle blomsterne blev lagt udenfor kirken. Når jeg gør det, så rammer stemingen mig lige med det samme.