Blomstrende kultur

flowers in culture

Har du nogensinde læst Hans Christian Andersens mindre kendte eventyr kaldet “Ida’s blomster”? Hvis ikke, så vil jeg gerne starte med varmt at anbefale den. Den er hyggelig, kort men beskriver meget godt menneskets poetiske forbindelse til de dekorative blomster.

Ida’s blomster af Hans Christian Andersen

“Ida’s blomster” er en smuk beretning om en lille pige ved navn Ida, som drømmer en smuk drøm om dansende roser, violer, tulipaner, liljer, hyacinter, nelliker, valmuer, pæoner, bellis og krokus. Essensen af historien er mere eller mindre at blomster danser om natten ikke helt ulig som når legetøjet leger uden mennesker i Pixar’s “Toy Story”. Dog ender “Ida’s Blomster” ikke helt så Hollywood lykkeligt, men holder en mere realistisk linje, hvor blomster til sidst må visne og dø. Fortællingen har lige dele magi og barnlig glæde, og er bestemt en af Hans Christian Andersen’s mere vellykkede eventyr – hvilket jo ikke siger så lidt.

Blomster i kulturen

Nå men det skal som altid handle om blomster, men vi tager lige noget kultur med idag. Det må naturligvis også lige tilføjes at denne blogger er lettere forudindtaget grundet min kærlighed til blomster. Beskrivelser og smagsindtryk er således ikke tænkt som værende ekspertudtalelser. Det handler blot om at dele. Jeg har altid set blomster som et drømmemateriale, en levende ting som vi vælger ikke at spise eller har andre praktiske funktioner, men er simpelthen dekorativt og kan have inspirerende egenskaber. I den forstand er blomstens rolle blandt mennesker ret så unik, og har været det i tusindvis af år.

Blomster i litteraturen

Hans Christian Andersen er langt fra den eneste forfatter som har fundet inspiration i de smukke blomster. Mest kendt er William Shakespeare’s hyppige brug af blomster symboler. For eksempel kan man læse i “En Skærsommernatsdrøm”, at vilde blomster er symbolet for noget ukontrollerbart og vildt som kan føre til bedrag.

Måske endnu mere interessant for os med danske hjerter er den ikoniske scene ved det danske hof i skuespillet “Hamlet”. Her går Ophelia rundt med fennikel, rosmarin, akelejer og stedmoderblomster, der symboliserer tilstanden ved hoffet såsom sorg, svig, svigt mm. Dertil viser Ophelia en tusindfryd som er symbolet for uskyld, men vælger ikke at dele den ud.

Vi må også hellere nævne et par blomstrende danske forfattere. Vi begynder med Karen Blixen. Hun elskede at arrangere store og smukke sammensætninger af blomster, som både har været omdrejningspunkt for flere udstillinger og bøger, og man kan stadigvæk besøge hendes blomsterhave på Rungstedlund.

“Når snerlen blomster” er udover at være en klassiker i skolen skrevet af en den populære forfattere Bjarne Reuter. Bogen er et berømt stykke litteratur her i Danmark. Selve historien handler dog relativt lidt om blomster og kun de færreste entusiaster interesserer sig for planten snerle.

Snerle er en plante fra Asien og Europa, der kan kendes på dens trumpet blomst og kan i dag findes i det meste af verden. Selvom snerlens blomst også er flot, så bliver planten anset som ukrudt og kan findes i tilfældige grøftekanter.

I Antoine de Saint-Exupéry’s udødelige børnebog til voksne “Den lille prins” har rosen en central rolle som symbolet for kærlighed. Eventyret handler om den lille prins, som rejser ud i verden og efterlader sin rose hjemme på asteroide B-612. Det er en hjertegribende beretning, hvori fortælleren personificerer og beskriver rosens mange karaktertræk.

Blomster i malerkunsten

Bevæger vi os lidt væk fra det skrevne sprog og over i de mere visuelle stilarter er malerkunst det første sted vi søge hen.

Ikke helt overraskende har malerkunstenere succesfuldt brugt blomster som motiv og fyldt talløse kanvasser med smukke farvegengivelser. Nedenfor er nogle af de mere kendte blomster billeder:

  • Hokusai, Dompap i kirsebærtræ (omkring år 1840), udstilles på British Library i London, Storbritannien.
  • Jan Brueghel the Elder, blomster i en vase (år ukendt), udstilles på National Museum of Art i Bukarest, Rumænien.
  • Van Gogh, Vase med lyserøde roser (1890), udstilles på National Gallery of Art i Washington DC, USA.
  • Monet, Blå åkander (1916-1919), Musée d’Orsay i Paris, Frankrig.
  • Manet, Syrener i vase, (omkring år 1882), udstilles på National Galerei i Berlin, Tyskland.
  • Andy Warhol, Blomster, (1970), udstilles på The Andy Warhol Museum i Pittsburgh, USA.
  • Dürer, Tot af kodrivere (1526), udstilles på National Gallery of Art i Washington DC.
  • Henri Fantin-Latour, Roser (1894), ejes af en privat samler
  • Gerogia, O’Keefe, Valmuer fra Orienten (1928), udstilles på Weisman Museum of Art i Minneapolis, USA.

Blomster i filmens verden

Vi burde egentlig også lægge vejen forbi musikken, men det har vi valgt at gemme til en anden god dag. Det er denne bloggers privilegie at vælge og vrage blandt de utallige mulige emner og valget er faldet på kunstarten: film.

Så i et desperat forsøg på at rangere relevante emner vil jeg starte med at nævne et par nyere film som jeg holder af, og hvor blomster indgår i scenografien eller plottet. I en senere blog artikel vil jeg så forsøge at lave en længere liste med alle de tidsløse klassikere. Tilføj gerne flere titler i kommentarfeltet nedenfor hvis de bør være med i det fornemme selskab.

American Beauty (1999). Instruktøren Sam Mendes portrætterer den middelaldrende amerikanske familiefar Lester Burnham (sublimt spillet af Kevin Spacey), der fantaserer om datterens teenage veninde Angela. Filmen har en af moderne films mest ikoniske scener, hvori Lester drømmer om Angela nøgen på en seng af røde rosenblade. Med henvisning til tidligere blog artikler er det rimeligt at de røde roser er et symbol for den forbudte passion.

The Town (2010). Den nyeste film på listen er Ben Afflecks debut som instruktør, der både blev hyldet og haglet ned af kritikere samt publikum. Selvom filmen også deler vandene her hos eBlomster, så er vi enige om nogle højdepunkter. Først og fremmest spiller den unge Cassey Affleck fremragende i hans første storfilm. Hans karriere har siden taget fart, men The Town var hvor det hele startede og Cassey kan nok takke storebror for en del af medvinden. Udover at filmen er baseret på Chuck Hogan’s roman “Prince of Thieves” lader Ben Aflleck sig også kraftigt inspirerer af 1995 action braget Heat, hvilket skæmmer det overordnede indtryk lidt. Fra blomsterelskeres synspunt er det interessant at observerer en af birollerne: gangster bossen Fergie, som anvender en blomsterbutik til at hvidvaske de penge han tjener på kriminelle aktiviteter. Fergie’s karakter er baseret på en gangster fra virkelighedens verden Dean O’Banion (1892 -1924), der også ejede en blomsterbutik, og elskede at arrangerer blomster. I filmen pusler Fergie med de blodrøde roser, som udover at være symbol på kærlighed og passion også signalerer blod og had.

Det var alt for denne gang. Vi vil inden for den nærmeste fremtid skrive en artikel mere som opfølgning på denne. I mellemtiden ønsker vi dig en blomstrende dag.